Job

Community Contributor til Crossfedtministeriet (CFM) i samarbejde med VIRUS

Vil du være med til at binde det danske CrossFit-community sammen med content og derved puste endnu mere liv i et af Danmarks stærkeste communities?

Om stillingen

Du bliver en del af redaktionen på CFM og en del af VIRUS teamet i Danmark. Du vil have stor indflydelse på din opgaveportfølje, da stillingen er nyoprettet, men den består i at lave content til Instagram, Facebook og blog for både CFM og VIRUS. Herunder også oprettelsen af og udformningen af et nyt månedligt nyhedsbrev til det danske CrossFit-community.

Det område du skal lave content om, er det danske CrossFit community (måske med en afstikker til fx dansk vægtløftning her og der). Eksempler kunne være korte lydrapporter fra danske CrossFit-konkurrencer, en video fra en nyåbnet dansk CrossFit-box på åbningsdagen, eller et lyninterview på tekst med en helt almindelige CrossFitter.

Du skal altså, med støtte fra resten af CFM-redaktionen, rapportere om communitiet, til communitiet.

Du vil komme til at arbejde relativt selvstændigt og fx lave rapportager på egen hånd, men du vil have en fast kontorplads i VIRUS europæiske hovedkvarter på Møntergade 4, 1116 København og arbejde sammen med resten af CFM-redaktionen, herunder deltage i de faste redaktionsmøder.

Om dig

Du kender det danske CrossFit-community, træner selv CrossFit, har styr på hvordan man bruger sociale medier, kan finde ud af at tale (på lyd og billede) og skriver godt dansk. Men frem for alt, så er du initiativrig, relativt selvkørende, udadvendt og villig til at udvikle nye færdigheder når de påkræves.

Erfaring med at arbejde med sociale medier, journalistik og formidling er ikke et krav. Du skal bare kunne lære det.

Det er et plus hvis du har:

  • erfaring med professionel anvendelse af Instagram og Facebook,
  • erfaring med nyhedsbreve, fx. grafisk opsætning og leadgenerering,
  • erfaring med at interviewe og/eller journalistisk dækning,
  • erfaring med billede- og videoredigering.

Du skal helst bo på Sjælland, men vi opfordrer alle egnede ansøgere til at søge stillingen uanset bopæl.

Vilkår og løn

Stillingen er på 5-10 timer om ugen (afhænger af opgaver og dit engagement), til indledningsvist 120 kr i timen.

Du bestemmer i høj grad din egen arbejdstid.

Du skal selv råde over computer og telefon til udførelse af arbejdet.

Du får desuden følgende goder:

  • CFM-tøj som del af din ’uniform’ når du er ude og dække ting,
  • ét sæt tøj fra VIRUS (én underdel + én overdel) hver måned,
  • adgang til 

Ansøgning og ansættelse

Du ansøger stillingen ved at sende din ansøgning til job@crossfedtministeriet.dk senest d. 25. august. Samtaler forventes afholdt i perioden 1.-9. september og stillingen besat snarest muligt derefter.

Din ansøgning skal indeholde de to følgende ting:

  • Kort beskrivelse af dig, dine kompetencer og din motivation for jobbet (max én side),
  • Et oplæg til et stykke content om et emne relateret til CrossFit i form af enten:
    • et Instagram-opslag,
    • en video (max. 2 minutter lang),
    • en del af det månedlige nyhedsbrev (max 350 ord),
    • eller en lydfil med et interview eller en rapportage (max. 2 minutter langt).

Du er velkommen til at stille spørgsmål om stillingens indhold til Jonas Bjørneskjoldjonas@crossfedtministeriet.dk eller +45 5357 5256, eller til ansættelsesvilkår og løn til Kim Jægerkim@virtusintl.com eller +45 24611660.