Podcast

Ep. 42 – AGOQ 2019 m. Eskild Johannessen & Tomas Pilsborg

Eskild Johannessen
Teens Atlet
Tomas Pilsborg
Masters Atlet

I ep. 43 har vi inviteret Eskild Johannessen (@eskildjohannessen) – 16-17 atlet – og Tomas Pilsborg (@pilsboyunited) – 46-49 atlet – på besøg til en snak om Age Group Online Qualifier. Episoden er optaget lige som AGOQ gik i gang i CrossFit Boxlife (Roskilde) og kan ses som en efterfølger til episoden fra sidste års AGOQ (ep. 13) med Søren Lindberg Jensen (@soerenlindbergjensen)

Find i episoden ud af hvordan en Teen og en Master griber deres træning an, hvad AGOQ er for en størrelse, hvem ham med kasketten der går og drikker vand i stedet for at lave rope climbs er, om vi endelig har fået styr på kopper og T-shirts og meget andet.

I AGOQ ende Tomas med at blive nr. 64 i 45-49 kategorien og Eskild blev nr. 70 i Boys 16-17.

God fornøjelse!

 

Nicolai Engelstock Mainz
Vært
4x Regionals Team-atlet
Thomas Frøsig Larsen
Vært
4x Regionals Team-atlet

Show Notes

Links

https://games.crossfit.com/onlinequalifiers

Ep. 41 – Optagelse til specialstyrkerne m. ‘Lightyear’

'Lightyear'
Frømand

I episode 41 er på besøg hos Frømandskorpset på Kongsøre Torpedostation. Anledningen er en episode om optagelse til specialstyrkerne i Forsvaret, i samarbejde med og betalt af Forsvaret. Sammen med frømanden ‘Lightyear’ tager vi på en lille tur på torpedostationen og besøger bl.a. frømændenes træningscenter og Anders Lassen statuen. Bagefter satte vi os ned og fik en lang god snak med ‘Lightyear’ om hvad specialstyrkerne er for noget, hvad operatører i de to korps går rundt og laver – men med fokus på hvordan man kommer igennem optagelsen, alt det praktiske der hører med og hvordan man bedst kan forberede sig.

Find i episoden ud af hvem Maren er, om koldt vand er neden, om man skal være Jet Li for at blive Frømand og meget andet.

Episoden er i et vist omfang især rettet mod enhver der drømmer eller kunne drømme om at søge ind i specialstyrkerne. Men ligegyldigt hvem man er, så er specialstyrkernes verden spændende at udfordre! Vi nød oplevelsen i fulde drag. Vi håber du gør det samme.

God fornøjelse!

Jonas Bjørneskjold
Vært
Thomas Frøsig Larsen
Vært
4x Regionals Team-atlet

Show Notes

Kapitler

  • 00:00 – Introspeak
  • 01:34 – Første klip fra rundvisningen (ved Anders Lassen-busten). Generelt om Frømandskorpset og frømandselever, omgivelserne på torpedostationen og om Anders Lassen
  • 09:34 – Introduktion
  • 13:15 – Specialstyrker 101
  • 20:57 – Meget kort afstikker til Siriuspatruljen
  • 23:51 – Andet klip fra rundvisningen (fra Nordstranden). Om vandelementet i frømandsuddannelsen, den sidste opgave/ritual frømandselever udfører inden de bliver frømænd og mere om optagelsen.
  • 29:28 – Trejde klip fra rundvisningen (fra feltforhindringsbanen). Lidt om fysisk træning og pædagogik i de to specialstyrkekorps.
  • 32:55 – Specialstyrker, operatørernes opgaver og hvad det kræver at blive frømand eller jægersoldat
  • 57:00 – Ansøgningsprocessen kronologisk, herunder de fysiske krav og andre tests under hele optagelsesprocessen 
  • 01:04:17 – Fjerde klip fra rundvisningen (fra træningscenteret). Om faciliteterne, nærkampstræning og træning generelt og kort om Frømandskorpsets logo.
  • 01:15:00 – Optagelsen og hvordan man bør forberede sig, fortsat.
  • 1:46:50 – Afslutning

Noter

Operation Neptune Spear der omtales er operationsnavnet på den amerikanske operation i Pakistan med formålet at tilfangetage eller dræbe Osama Bin Laden. Læs mere fx. her: https://en.wikipedia.org/wiki/Death_of_Osama_bin_Laden

Operationens udførelse er filmatiseret i filmen Zero Dark Thirty (https://www.imdb.com/title/tt1790885/).

Bravo Two Zero (Bravo To Nul) er kaldetallet (dvs. identifikationsnavnet der bruges ved radiokommunikation m.m.) på den Britiske SAS patrulje under den første golfkrig hvor meget gik galt. Læs mere her: https://en.wikipedia.org/wiki/Bravo_Two_Zero

Links

Om uddannelsen til Frømand: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/varnsfalles/froemand/

Om uddannelsen til Jægersoldat: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/varnsfalles/jagersoldat/

Book plads til afprøvning til specialstyrkerne: https://forsvaret.youngcrm.com/eventportal?tagids=3

Ep. 40 – Rasmus Wisbech Andersen

Rasmus Wisbech Andersen
2x Games-atlet
Vinder af Affiliate Cup I 2014

I episode 40 har vi Rasmus Wisbech Andersen (@rasmuswandersen) på besøg. Episoden kom i stand da Rasmus aftenen før sendte os en besked og sagde han havde et par timer i København hvor han kunne komme forbi til optagelse. Vi sagde selvfølgelig ja!

Episoden handler grundlæggende om Rasmus og indeholder, forhåbentligt, svaret på de mest centrale spørgsmål man kan have lyst til at stille en af Danmarks bedste CrossFit-atleter (med en 8. plads som individuel til Games 2018 kan man med rette kalde ham en af verdens bedste). Det indbefatter selvfølgelig at vi taler om hans opvækst, sportslige baggrund, motivation for at finde CrossFit og en nogenlunde kronologisk gennemgang af de vigtigste elementer i hans liv og karriere. Fra han som helt lille dyrkede konkurrencesvømning, til han til den første Sanctional i 2019-sæsonen (Dubai CrossFit Championship) stod med en Games kvalifikation til ham og hans hold i hånden.

I løbet af episodens 105 minutter bør I, kære lyttere, kunne fornemme at Rasmus er helt nede på jorden og at ingen emner er forbudte at spørge ind til. Rasmus forklarer fx. hvad der skete til Games 2015 hvor han og Lauren Fisher (Rasmus’ kæreste) først ikke kvalificerede sig som individuelle til Regionals og bagefter endte med at være på Team Invictus på hold til Games alligevel – en episode nogen dengang mente var usportslig, men det er første gang vi har hørt Rasmus’ egen forklaring. Vi hører også om hvad der skete i ugerne før Meridian Regionals 2017 hvor Wisbech – overraskende for mange af os – ikke kvalificerede sig til Games.

Den sidste vinkel der fylder i episoden, er historien om hvordan Rasmus tog til USA, fik tingene til at hænge sammen økonomisk mens han satsede 100% på CrossFit, fandt sammen med Lauren og alle de andre elementer i at være en af de få professionelle CrossFit atleter der findes.

God fornøjelse!

Jonas Bjørneskjold
Vært
Thomas Frøsig Larsen
Vært
4x Regionals Team-atlet

Show Notes

Kapitler

  • 02:49 – Introduktion af Rasmus
  • 11:55 – Rasmus’ baggrund  
  • 28:59 – Rasmus’ debut som konkurrenceatlet (Europe Regionals 2013) 
  • 34:35 – Rejsen videre til USA og karrieren som atlet efter 13. pladsen til Regionals 2013 
  • 46:27 – Team Invictus til Games 2014 og 2015
  • 01:04:49 – Dubai, debut som individuel og Games 2016
  • 01:08:01 – Regionals 2017
  • 01:12:44 -Games 2018, 2019-sæsonen, Dubai CrossFit Championship og fremtiden
  • 01:38:02 -Hvad Rasmus og Lauren er ved at bygge op, Arcadia Active og Grown Strong
  • 01:45:14 – Afslutning

Noter

Rasmus’ resultater til CrossFit Open (worldwide) / Regionals / Games

  • 2012: 921 / – / –
  • 2013: 393 / 13 (Europe) / –
  • 2014: 24 / 1 som Team (Southern California) / 1 som Team
  • 2015: 6 / 8 (California) / 13 som Team
  • 2016: 12 / 2 (California) / 25
  • 2017: 60 / 9 (Meridian) / –
  • 2018: 348 / 1 (Meridian) / 8
  • 2019: ? / ?

Links

https://www.crossfitinvictus.com

Ep. 34 – Graviditet og CrossFit m. Kathrine Hachenberger & Sveina Karlsdottir

Kathrine Hachenberger
2x Regionals-atlet
Sveina Karlsdottir
Regionals-atlet

I Ep. 34 er vi på besøg i CrossFit Aros (@crossfit_aros) og taler i den forbindelse med Kathrine Hachenberger (@hachenberger87) og Sveina Karlsdottir (@sveinakarls) der som eliteatleter i CrossFit henholdsvis ER gravid og HAR været gravid for nyligt. Emnet er graviditet som CrossFitter med fokus på oplevelsen af at være gravid når man er dedikeret til CrossFit. Vi forsøger at komme rundt om graviditet og hvordan det er at træne før, under og efter på kronologisk facon samtidig med at især de to kvinder kommer med gode råd og deres personlige oplevelser.

Vi kommer rundt om bækkenbunden, det der med at komme til at tisse i bukserne ifm. box jumps grundet graviditet eller fødsel, hvordan det føles at lave bar muscle-ups, ring rows og tunge squats som gravid, hvordan ens krop løbende ændrer sig i graviditeten og gør at man må ændre sin træning – men mest af alt hvor sundt og rart det faktisk er at træne som gravid.

God fornøjelse!

 

Jonas Bjørneskjold
Vært
Nicolai Engelstock Mainz
Vært
4x Regionals Team-atlet

Show Notes

Kapitler

  • 00:16 – Intro og siden sidst 
  • 04:18 – Introduktion af gæster
  • 11:30 – Aarhus som CrossFit-by og CrossFit Aros
  • 14:18 – Hvorfor graviditet og CrossFit er interessant og de forskellige perspektiver
  • 21:20 – Inden graviditeten og tidligt i graviditeten
  • 37:06 – Senere i graviditeten
  • 42:30 – Kaffepause
  • 42:51 – Velkommen tilbage
  • 44:14 – Hvordan opleves andres fordomme og gravide der træner?
  • 48:52 – Hvad bliver svært/ubehageligt at lave i CrossFit som gravid og hvilke øvelser kan måske med fordel undgås?
  • 53:37 – Bækkenbunden, double-unders og om at tisse i bukserne
  • 57:30 – Løst og fast om hvorfor træning som gravid er godt for mor og barn
  • 01:00:00 – Efter fødslen, om at komme tilbage som eliteatlet og målsætningen fremover for Kathrine
  • 01:05:45 – Surprise Præmie fra Preggorocks og fertilitet
  • 01:10:00 – Løst, fast og afslutning

Noter

P.s. der er lidt myr myr med en mikrofon i starten, det går over – beklager!

Vi anbefaler i episoden tre Fitness M/K udsendelser om graviditet, træning og kvinders cyklus ift. træning. Det er hhv. ep. 129, 130 og 131 (se links).

Links

CrossFit Aros: https://www.crossfitaros.dk

Individual Battlegrounds: https://www.facebook.com/events/2488426831199180

Preggoesrocks: https://www.preggoesrock.com/aboutus?fbclid=IwAR0oL-Z0K_s89C1GSv7DIYlAoyFF7xBarlQa3hRkPyCrNrUIGIoRjXK_r5g

Fitnes M/K #129 Fertilitet, graviditet og træning del 1: https://www.24syv.dk/programmer/fitness-mk/20927591/129-fertilitet-graviditet-og-traening-1?start=0

Fitnes M/K #130 Fertilitet, graviditet og træning del 2: https://www.24syv.dk/programmer/fitness-mk/21006525/130-fertilitet-graviditet-og-traening-2?start=0

Fitnes M/K #131 Kvinder, cyklus hormoner og træning: https://www.24syv.dk/programmer/fitness-mk/21182867/131-kvinder-cyklus-hormoner-og-traening?start=0 

Ep. 33 – Team Nordvest & Open 2019-A m. Rasmus Tolstrup, Martine Solheim & Daniel Skov

Rasmus Tolstrup Larsen
Head Coach Team Nordvest
2x Regionals Team-atlet
Martine Solheim
Team Nordvest Atlet
Daniel Skov
1x Regionals Team-atlet
Team Nordvest Atlet

I episode 33 har vi igen Rasmus Tolstrup Larsen, head coach for Team Nordvest (@teamnordvest), forbi studiet. Denne gang har han taget to atleter fra Team Nordvest med, Open er lige om hjørnet, hele CrossFit Games sæsonen er ændret og Team Nordvest har kvalificeret to hold til den næste Sanctional – Strength in Depth. Martine Solheim (@mrsolheim) og Daniel Skov (@danielskov) er begge eliteatleter og skal til Strength in Depth på et af Team Nordvest holdene.

Episoden handler i første del før pausen primært om Team Nordvest i den nye sæson, en længere introduktion af de to nye gæster og deres baggrund, samt Strength in Depth. Efter pausen handler det om Open, både for atleterne og sådan helt generelt.

Undervejs når vi forbi en hel del forskellige røverhistorier, programmeringen til Sanctionals, om Daniel Skov dødløfter nok, om at nogen skal til at lave en Iron Man, hvem ‘modellen’ er og mindst tre sure opstød om Glasskål.

God fornøjelse!

Jonas Bjørneskjold
Vært
Thomas Frøsig Larsen
Vært
4x Regionals Team-atlet

Show Notes

Kapitler

  • 01:10 – Siden sidst
  • 02:50 – Introduktion af gæster
  • 16:55 – Strength in Depth, Sanctionals & Online Qualifiers
  • 37:52 – Pause 
  • 38:00 – 10’er og anmeldelser
  • 39:59 – CrossFit Open 2019-A

Noter

Da Jonas kort redegjorde for backfill processen til CrossFit Games i den nye sæson lavede han en fejl. Det foregår sådan her:

  • Man kan kvalificere sig til Games som individuel på fire måder.
    • 1) Ved at være National Champion, dvs. vinde Open i det land man er statsborger i,
    • 2) ved at være top 20 i Open worldwide,
    • 3) ved at vinde en Sanctional,
    • 4) ved at blive inviteret med et wildcard (max 4)
  • Som team kan man kun kvalificere sig ved at vinde en Sanctional.
  • Prioritetsrækkefølgen for kvalifikationer er først National Champions,  derefter Sanctionals-vindere  og til sidst top 20 i Open.
  • Der er desuden et par interessante interaktioner med backfilling (dvs. fx. at atlet der blev nr. 21 i Open worldwide bliver inviteret fordi en i top 20 har fået sin plads til Games på en anden måde).
  • Hvis man kvalificerer sig via en Sanctional og bliver top 20 i Open, bliver ens top 20 plads ikke backfilled – mens hvis man bliver top 2o i Open men også er National Champion, så bliver top 20 pladsen backfilled. National Champion-pladsen bliver aldrig backfilled uanset årsag, mens top 20 pladsen fra Open kun bliver backfilled hvis man er National Champion.
  • Årsagen til at ovenstående måske ikke giver så meget mening i nuværende sæson, er fordi invitationsdeadlines fra næste sæson af (hvor sæsonen starter med Open) har indflydelse på hvordan de forskellige backfills skulle foregå, fordi man ikke kan nå at have deltaget i en Sanctional før man enten accepterer eller siger nej til en invitation til Games via Open kvalifikation.

Links

https://strengthindepth.com