WUS Dubai – et stort skridt for giganternes sport

OBS:

Indlægget er skrevet inden WSU Dubai løb af stablen d. 26. oktober – klik her for Mathias’ anmeldelse af konkurrencen

World’s Ultimate Strongman – et stort skridt for giganternes sport

Når World’s Ultimate Strongman, også kendt som Beasts In the Middle East, for første gang bliver afholdt fredag den 26. oktober, kan det være det næste store skridt inden for stærkmandssporten! 

WUS Dubai bliver, som navnet hentyder, afholdt i Dubai. Og som med alt andet der sker i Dubai, medfølger også de store mængder af penge, som byen besidder. Konkurrencen bliver nemlig markedsført som at være konkurrencen med det største præmiebeløb i stærkmandshistorien, og det er nemlig en vigtig ting.

Tidligere har f.eks. World’s Strongest Man konkurrencen fået kritik, for ikke at have fokus på atleterne, men langt mere på den tv-produktion, som programmet i virkeligheden er. Danmarks egen Mikkel Leicht (@mikkelleicht), som har deltaget ved World’s Strongest Man i henholdsvis 2015 og 2016, har fortalt om hvordan man har lavet om i øvelserne fra heat til heat, i de indledende grupper, for at gøre optagelserne bedre. Endnu mere ekstremt er, at der har været historier om atleter der er blevet bedt om at gentage et event, f.eks. squats for gentagelser, fordi antallet af gentagelser personen nåede ikke levede op til det man ønskede fra produktionen. Det er altså på trods af at være VM for stærkmand, altså ikke orienteret mod atleterne, hvor de langt mere bliver til en form for “skuespillere” i det show, der skal vises op imod et halvt år senere på tv. Dette atlet fokus afspejles også i pengepræmierne, hvor World’s Strongest Man også har været i negativ tale grundet de små pengepræmiebeløb til vinderne. Selvom det konkrete beløb ikke nødvendigvis er kendt, så har Arnold Classic Ohio, før WUS Dubai, været showet med størst fortjeneste for atleterne og her har præmien ligget på omkring 72.000 dollars, altså godt 475.000 kr. Og selvom det kan lyde som meget, så skal man tænke på, at dette dækker over næsten hele atletens årlige indkomst, hvis ikke man tæller sponsorater og andet ved siden af med. Til at sammenligne med får vinderen af Mr. Olympia, den største konkurrence inden for bodybuilding, 400.000 dollars, altså over fire gange så mange penge udbetalt. Og selvom verden ikke handler om penge, så er det et vigtigt skridt for en sport, som ønsker at bryde igennem og blive større. Man har f.eks. set med crossfit, at de penge som løber igennem både firmaet Crossfit, og så endvidere til atleterne, har været med til at skyde sporten i vejret. Med flere penge kommer større shows, bedre atleter og større muligheder for udvidelse. At atleterne bliver bedre når pengene bliver større giver sig selv.

Når man sammenligner to atleter som f.eks. amerikanske Brian Shaw (@shawstrength) og Jerry Pritchett (@jerrypritchettstrongman), kan man tydeligt se forskel på, at den ene er en fuldtidsatlet, og den anden med fuldtidsarbejde. Selvom Jerry Pritchett har kunne levere flotte præstationer til f.eks. Arnold Classic Ohio, ved f.eks. at have verdensrekorden i Elephant Bar dødløft inden Hafthorr ‘The Mountain’ Bjornson (@thorbjornsson) tog den i år, så er han stadig mile fra f.eks. Brian Shaw. Brian Shaw, som er fire gange verdens stærkeste mand og stor fortaler for at få flyttet fokus tilbage på atleterne, bruger flere timer om ugen på recovery work, at lave mad og så selvfølgelig at træne. Men skal man have mulighed for at gøre alt dette, kan man altså ikke skulle side på kontor fra 8 til 16 hver dag. Det er også rigtig dyrt at leve livet, som professionel stærkmand. Fysioterapeut regninger, store mængder mad, udstyr og ikke mindst rejserne til de forskellige stævner. Ville Ronaldo eller Messi være de samme spillere, hvis de lige skulle side 8 timer ved kassen i Netto inden de kunne komme til træning? Når man taler om de store professionelle sportsgrene, så er det også uhørt at en atlet melder fra til vm, fordi de ikke lige kunne få fri fra arbejde de to uger. Men det er altså en helt almindelig problemstilling i stærkmand, såvel som i andre styrkesport. Derfor vil WUS Dubai altså kunne blive et kæmpe skridt i sporten, da det giver atleterne flere muligheder for indtjeninger, uden nødvendigvis at skulle håbe på, at SBD, Slingshot eller en af de andre store firmaer kommer løbende med et sponsorat.

“Ville Ronaldo og Messi være de samme spillere, hvis de lige skulle sidde 8 timer ved kassen i Netto inden de kunne komme til træning?”

Derudover som sport er det endnu et event for tilskuerne at se frem til. Ser man på deltagerlisten til WUS Dubai, er det et show med muligvis det bedste atletfelt vi har set i 2018. Otte ud af ti atleter fra finaleheatet til World’s Strongest Man er med, samt Stoltman brødrene Luke (@luke.stoltman) og Tom (@tomstoltman), Laurence Shahlaei (@biglozwsm) og Iron Biby (@ironbiby). 

Dette har også en stor betydning for sporten, da det giver et tredje stævne, som samler det bedste fra hele verden. Før har stærkmandssporten godt kunne lige stille for den generelle tilskuer mod slutningen af året, hvis ikke mindre stævner interesserer en. Både World’s og Arnold Classic er overstået i første halvår, og så er der kun alt det mindre tilbage, af diverse kvalstævner og underdivisioner. Og selvom konkurrencer som Giants Live Manchester har givet fantastiske klip og var succesrige konkurrencer, er det igen i sidste ende blot et kvalstævne. Men her kommer der altså imod slutningen af året, et nyt show til at bringe liv i det hele.

Den sidste ros WUS Dubai skal have er, at bryde med den nye trend af verdensrekordforsøg. Igennem hele 2018 har størstedelen af promoveringen og omtalen af shows, været at man skulle se om en atlet kunne slå verdensrekorden i et event. Arnold Classic har sit record breaker event efter selve konkurrencen, og det afløb glat som altid, men det stak helt af senere. Der skal næsten to hænder til at tælle mængden af stævner der har promoveret sig ved at sige, at Zydrunas ‘Big Z’ Savickas (@savickas_bigz)  skulle forsøge sig på en ny logpress rekord. Selv tidligere nævnte Giants Live Manchester blev til et, “kan Iron Biby lave 217kg i axlepres?”. Her har WUS Dubai ikke nævnt noget om nogen rekorder, og med kun et max kg event, er det også langt fra sikkert at der overhovedet vil være et verdensrekord forsøg. Problemet er nemlig at nå alt fokus bliver på verdensrekorder, så glemmer vi at tænke over at prise de atleter, som gennemfører et helt show, som vinder et show eller måske præsterer over normalt niveau og tager en podieplads. WUS Dubai har holdt fokus på at promoverer de atleter som kommer, de har vist hvor fedt det bliver, på grund af dem der kommer og deltager.

Det hele løber sammen i, at her kommer et nyt show med fokus på atleterne, for netop at lave det fede show. Jeg vil altså klart anbefalde at følge stærkt med, om de får stablet en livestream på benene, og hvis ikke, så ville jeg gøre mig selv den tjeneste at følge at hvad jeg kunne på sociale medier. For her har vi et show, som jeg tror vil træde direkte ind i diskussionen om, hvad der er årets fedeste show. Det bliver uden tvivl en kæmpe show, når nutidens giganter træder frem og viser os deres umenneskelige styrke. Må det bane vej for fremtiden, så stærkmand kan komme endnu længere og bliver endnu bedre.

Relaterede episoder:

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.