Jonas Bjørneskjold
Interviewer
Jonas er medstifter af og økonomi- og kommunikationsansvarlig for Crossfedt Ministeriet. Jonas er desuden fast vært på podcasten og en af Danmarks største CrossFit-nørder. Udover CrossFit er Jonas premierløjtnant (tidl. af linjen, nu af reserven) i Hæren, stud.cand.psych ved Københavns Universitet, far til (snart) 2 piger og medejer af bhave der arbejder med adfærdsdesign.
Rasmus Tolstrup Larsen
Interviewee
Rasmus er 2x Regionals Team-atlet, Head coach for CrossFit Copenhagens konkurrencehold; Team Nordvest, programmeringsansvarlig i CrossFit Copenhagen og ph.d.-studerende i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
Rasmus har tidligere været gæst i episode 2 om programmering til CrossFit-motionister og -atleter (se link i artiklen).
Facebook
Instagram
Facebook
Instagram
Chatinterview med Rasmus Tolstrup Larsen fra Team Nordvest
CFM (Jonas): Hej Rasmus! Fedt at du gider bruge tid på at udtale dig hele vejen fra Canada. Og apropos det. Hvad laver du i Canada?
Rasmus: Hej Jonas, jamen det er altid en fornøjelse at være med i ministeriet 🙂
Jeg er i Canada for at arbejde. Når jeg ikke bruger min tid på Team Nordvest så har jeg en “bibeskæftigelse” som ph.d.-studerende på folkesundhedsvidenskab på KU. Så i forbindelse med den, er jeg herovre, selvom teamet driller mig med at jeg er på ferie 🙂
CFM (Jonas): Selvfølgelig. Bare en bibeskæftigelse 😀 Det kan være der er materiale i din proces som ph.d.-studerende til noget om CrossFit engang?
Rasmus: Jeg kigger godt nok mere på den aldrende befolkning, men der indgår da lidt om fysisk aktivitet 🙂 – Men Andreas Hessner og jeg er faktisk igang med at skrive en artikel om skader i forbindelse med opstart af CrossFit, så det kan vi være vi skal drøfte det en dag.
CFM (Jonas): Det vil vi glæde os til at se!
I alt fald er emnet i dag, trods alt, ikke så meget din ph.d. – men de store nyheder i CrossFit-miljøet og hvordan du og resten af Team Nordvest har håndteret dem.
Rasmus: Men ja, der er sket lidt siden vi snakkede sidst. Altså der er jo ikke så meget vi kan gøre ved det. Det er blevet lidt sværere at være et hold, men det er bare omstændigheder som vi må tilpasse os til. Jeg tror at vi alle tænkte at hele verden ville blive vendt på hovedet, men i praksis er det jo bare en lidt anderledes sæson. Atleterne skal kunne det samme som før.
CFM (Jonas): Tak for den overordnede indledning til emnet, det klarede du væsentligt bedre end mig.
Jeg tror gemytterne rundt omkring er ved at falde lidt til ro – og jeg håber du kan hjælpe vores lyttere og følgere til at falde yderligere til ro med lidt forståelse for det hele fra dit perspektiv. Men jeg vil gerne starte med at høre dig hvordan du har oplevet nyhedsflowet omkring hele den her sag?
Rasmus: Jamen nyhedsflowet har været katastrofalt. Jeg ved ikke hvorfor HQ og især Glassman har haft brug for at kommunikere delelementer ud gennem random interviews og social media posts. Jeg ville meget hellere have haft en samlet meddelelse uden alt det andet bavl. Jeg tror at behovet for og mængden af jeres opslag (de er enormt gode til at samle viden i øvrigt) er et godt estimat for hvor usammenhængende formidlingen har været fra øverste instans.
Det har resulteret i et par usikre måneder for rigtig mange seriøse folk, det er helt sikkert.
CFM (Jonas): Jeg tror jeg vil tillade mig at sige at det var det jeg ville høre. Rent personligt har jeg (og hele r/CrossFit på Reddit) sukket dybt over topatleternes posts på de sociale medier hvor de siger at det intet betyder og man bare skal være fit. Meeeeeen, det må alligevel være frustrerende når man har det som hoved- eller bibeskæftigelse (:D) at gøre det godt til de rigtige konkurrencer, at det så bliver ændret.
Rasmus: For lige at følge op på det, så har topatleter jo brug for at være robuste og sikre på SoMe. Det er helt sikkert en anden snak i hjemmet. Ingen, og slet ikke folk der lever af det, kan være tilfredse med håndteringen af kommunikationen.
CFM (Jonas): Tak for opfølgningen. Hvordan har dine atleter og folkene omkring Team Nordvest reageret? Har de været igennem en shock-fase? For nogen af dem har det vel en reel indflydelse på ift. mulighederne som atlet?
“Jamen nyhedsflowet har været katastrofalt. jeg ved ikke hvorfor HQ og især Glassman har haft brug for at kommunikere delelementer ud genenm random interviews og social media posts”
Rasmus: Jamen jeg har prøvet at samle nyhederne inden hver fællestræning, selvom de alle helt sikkert har fulgt mindst lige så meget med som jeg. Jeg sluttede dog hver gang med at sige “men intet er jo sikkert endnu, så vi fortsætter som vi plejer”.
Der er helt sikkert nogle/mange der har mistet en mulighed for at komme på gulvet til Regionals. Desværre.
Men så åbner det jo nye muligheder, så intet er så dårligt at det ikke er godt for noget andet.
CFM (Jonas): Ja, det med usikkerheden. Den diskuterede vi internt og med de kilder vi har haft til at hjælpe os med viden vi ikke selv havde adgang til. Vi turde først tro på at hovedlinjerne var korrekte da vi så Glassman citeret i The Morning Chalk-Up. Hvor meget oplever du der er på plads endnu? Regelbogen er ikke kommet ud, men i små bidder ved vi efterhånden trods alt meget – eller hvad?
Rasmus: Jeg kan ikke forestille mig andet end at det hele har været på plads længe, selvom udmeldingen antyder noget mere impulsivt. Jeg tror at vi har de overordnede Europæiske regler på plads nu. Men så kommer der naturligvis regler til de store konkurrencer rundtomkring som vi skal tilpasse os.
CFM (Jonas): Vi har jo snydt lidt i bedste TV-køkkenstil, så jeg ved allerede at du og I har fået formuleret en slagplan. Hvordan kommer Team Nordvest til at tilpasse sig til den nye Games sæson?
Rasmus: Hehe, gad vide hvem der har røbet den statshemmelighed!?
Jamen vi kører på. Off-season er hermed taget af bordet og vi prøver at kvalle til alle de store konkurrencer 🙂 – Så planen er egentlig meget nem.
CFM (Jonas): Haha, ja okay. Det er en nem plan at køre på. Er det derfor man har set en del Team Nordvest-atleter til udenlandske konkurrencer den sidste måned?
Altså, ikke for at kvalificere sig, men for at køre konkurrenceerfaring ind de steder fx.?
Rasmus: Jeg tror hele tiden det har været planen at folk ville prøve de konkurrencer af. Det viser jo bare at der er så meget mere i sæsonen end bare Open og Regionals. Det er ikke noget jeg har lagt på bordet i hvert fald. Vi har egentlig hele tiden prioriteret efterårskonkurrencerne. I år har det bare flasket sig ekstra godt.
CFM (Jonas): Konkurrencer er jo også sjove, især når Patrick Vellner i øvrigt er på en af banerne ved siden af en til Swiss Alpine fx. Men selvom det lyder nemt at køre på. Så er der vel alligevel prioriteringer der skal foretages. Er det hold i kører efter? Hvor mange hold? Hvad med individuelle? Holdkonkurrencen er jo trods alt pludselig blevet meget sværere, fordi der umiddelbart kun er 16 hold. Mens det måske er blevet væsentligt lettere som dansker at kvalificere sig som individuel?
Rasmus: Ja, jeg ved at flere blev en anelse ‘starstruck’ der.
Jamen hvis vi tager udgangspunkt i holdet først, så er det stort set blevet umuligt at kvalificere sig til games. Det kan nærmest ikke lade sig gøre, hvis vi skal være realistiske. De indledende konkurrencer bliver proppet med superteams, så som det ser ud nu så er det ikke et mål.
Det er derimod et mål at kvalificere et så stærkt hold som muligt til alle indledende konkurrencer og yderligere prøve at få flere (sekundære) hold med. Vi har skåret mange mindre aktive folk fra og fået en masse nye folk med kæmpe potentiale, så vi må se hvordan det går.
Som individuel er det en anden snak. Hvis man har potientale for at vinde Open i DK så ryger man jo direkte med. Jeg ved at der er en enkelt pige eller to der burde prøve det af. men jeg tror ikke jeg træder nogen over tæerne ved at sige at så længe at Thun, Ganmmelmark og Uggerhøj er aktive så får mine drenge det lidt svært til Open 🙂
CFM (Jonas): Jævnfør det vores kilder fortæller os om nationalitetsbestemmelse i den nye rulebook. Så tror jeg snarere vi skal se på Rasmus Wisbech eller Frederik Aegidius som individuel kval fra Danmark. Men det er en anden diskussion. Men hvad med Nicolai Duus? Der har jo ikke været et maksløft hvert år i Open, og med hans andre kapaciteter – har han så ikke potentialet?
Rasmus: Det var jeg faktisk ikke klar over.
Jamen Nicolai Duus han ville jo kunne slå alle hvis der ikke kom maksløft med. Problemet er at han ikke laver CrossFit med henblik på at konkurrere mere, så han er ikke på holdet.
CFM (Jonas): Det tror jeg oprigtigt jeg på vegne af hele ministeriet kan sige at vi begræder! Ærgerligt for dansk CrossFit at vi har folk som Julie Abildgaard og Nicolai Duus der af for dem gode årsager må droppe sporten.
Jeg formoder det var arbejde og ikke fordi han var træt af jer? 🙂
Rasmus: Jeg besluttede mig for at smide ham af holdet fordi han ikke gav den nok gas.
Ej, haha, det passer naturligvis ikke. Jeg har aldrig mødt en mand der gav den mere gas end Duus.
Ja det er en skam. Men det viser bare hvor svært det er at balancere seriøs CrossFit med et seriøst arbejdsliv 🙂
CFM (Jonas): Lad os vende tilbage til det med holdet. Når du siger ‘alle indledende konkurrencer’, er planens så at kvalificere et hold til alle 16 events når de ligger på plads? Også det i Kina?
Rasmus: Nej, det skal naturligvis være inden for rimelighedens grænser 🙂 – Det er planen at tage dem der ligger tæt på og som folk har tid til at prioritere. Så jeg vil tro vi prøver 4-5 af dem.
CFM (Jonas): Det lyder også i nærheden af det der kommer til at ligge i Europa og i nærheden (fx. Dubai). Hvordan spiller det ind at I nu kan sammensætte holdene som I vil det til hver qualifier og event? Sidste Open og Regionals kørte I jo ret stramt to hold og som sådan uden pointhjælp fra andre?
Rasmus: Ja, det er planen at fokusere på europæiske events og også at prøve Dubai af.
Ja vi har ikke snakket med andre om at få hjælp. Vi prøver først for at se hvordan vi står. Vi kører som udgangspunkt et A hold og så potentielt et eller flere sekundære hold til online kvalifikationerne.
CFM (Jonas): Så det danske CrossFit-miljø kan lige så godt vende sig til at se Team Nordvest repræsenteret med mindst et hold til Sanctionals? (CFMs ord for de 16 sanktionerede events, vi håber det fænger an!) Og hvordan tror du egentlig det danske CrossFit-miljø kommer til at blive påvirket af de her ændringer? Open i oktober virker jo åbenlyst som noget der gør en forskel, fx. har det fået Rx’ds Rasmus Maack til at skulle gentænke konkurrencekalenderen, men hvad kommer der ellers til at ske tror du?
Rasmus: Haha, ja det ville være et ønskescenarie. Jeg ved at vi har mulighed for at stille rigtigt stærke hold, men om vi kvalificerer os er jo en anden snak. Vi aner ikke hvor mange der kommer til at prøve, så jeg tror vi er meget klogere om et par måneder.
Jamen, ærligt talt så tror jeg ikke at det rykker specielt meget ved “eliten” udover at man nu skal være “in-season” hele året.
Alle de sociale aspekter der er forbundet med Open bliver naturligvis nødt til at tilpasse sig, hvilket jo er lidt ærgerligt.
Desuden så kommer vi nok aldrig til at se op imod 100 danske fans i Berlin igen. Det er jo en skam.
CFM( Jonas): Vi håber – og nævner det derfor hver gang vi laver materiale om den nye sæson af samme årsag – at der en dag er en Sanctional i Ballerup Arena igen, der var trods alt lige flere danske fans end det ellers fantastiske fremmøde i Berlin i år!
Rasmus: Det ville være optimalt, ja.
CFM (Jonas): Jeg tænker at 12 måneders in-season trods alt også er hård kost og en stor ændring for hvordan man kan tilrettelægge sin træning. Især for atleter der stadigvæk er i udvikling? Det rammer lidt en kernediskussion om hvad jeg vil kalde den klassiske CrossFit-periodisering (dvs. more or less 100% concurrent training) og det jeg vil kalde klassisk periodisering som man fx. ser prominent i olympisk vægtløftning. Nu hælder jeg ret meget til klassisk periodisering og single-modality work indtil man har et styrkemæssigt og aerobisk niveau til at lave mere sportsspecifik multi-modal arbejde, jeg har selv lige brugt størstedelen af min tid de sidste 18 måneder ved siden af decideret Open på at bygge min styrkebase op til der hvor den skal være. Det kan man vel ikke tillade sig hvis man er nyt talent på Team Nordvest nu fx.?
Rasmus: Hmm, ja, det er en svær diskussion. Heldigvis har vi en stor roster lige nu, så A holdet kan også sættes efter hvem der er “in-season” eller ej..
Hvis der kommer online qualifiers til alle konkurrencer, så er det jo noget der rykker rundt på hverdagen hos folk.
“Det er blevet en mere flydende sæson for os, i modsætning til før. Så jeg tror faktisk at det bliver bedre for mine folk, hvis man sammenligner med tidligere hvor ALT handlede om Open.”
CFM (Jonas): Vi må se hvad angår online qualifiers. Det virker til at det er en ting konkurrencerne gerne vil have.
Rasmus: Det er klart. Der er jo et direkte økonomisk incitament for at have det 🙂
CFM (Jonas): Ja for satan. Der kommer jo til at være 16 sanctionals der pludselig kan lave CrossFit Open-penge på den måde nu.
Rasmus: I forhold til periodisering så tror jeg at vi kommer til at se at holdet bliver afspejlet af hvem der kan få den specifikke konkurrence til at passe ind i deres normale liv
Den klassiske periodisering ryger nok lidt af bordet, medmindre folk har deciderede huller. Men så igen, så er de ikke på A holdet 🙂
CFM (Jonas) Haha, nej. Det er klart. Ikke så store huller at de skal bruge 18 måneder på at blive stærke nok kan jeg i alt fald forestille mig 😀
Rasmus: Haha nej, det er klart. Så du skriver bare om 18 måneder når du har 115 kg i Snatch 😉
CFM (Jonas): Haha, nu har jeg lige brugt tiden på at ramme 200kg i squat. Hele ideen er vel at det skal gå hurtigere med at ramme de tunge snatches med store ben. Og det er sjovt som det tal bliver højere og højere hver gang du snakker om snatchtallet man skal have for at komme på Team Nordvest 😉
Rasmus: Haha, jeg kan ikke huske hvad jeg sagde tidligere? (snatch)
CFM (Jonas): Jeg mener jeg du sagde 112kg snatch og 140cal på 7min på en assault bike for herrer sidste gang vi talte sammen i ep. 2 🙂
Rasmus: Ja, hvis du rammer de tal så kan du komme på prøve 😉
Men niveauet er helt sikkert steget med de nye folk vi har fået ind. Uden tvivl.
CFM (Jonas): Her til sidst. Hvad synes du selv om den nye sæson og hvad går I og tripper lidt efter at se i den officielle Rulebook for sæson 2019?
Rasmus: Jeg tager det nu egentlig meget stille og roligt. Det ville også være et dårligt signal at sende til holdet hvis jeg gik og trippede helt vildt. Vi tager en “sanctional” af gangen og så ser vi hvad der sker. Det er blevet en mere flydende sæson for os, i modsætning til før. Så jeg tror faktisk at det bliver bedre for mine folk, hvis man sammenligner med tidligere hvor ALT handlede om Open.
Vi får mulighed for at være med til flere store konkurrencer og måske får dem som ikke lige er i toppen mulighed for at være med til noget lidt sjovere.
CFM (Jonas): Og hvad med dig helt personligt som CrossFit-nørd eller -fan? Tror du det er godt for sporten med de her ændringer?
Rasmus: Min egen personlige mening er at det er en positiv ændring. Hvis man fjerner det monopol der var fra CrossFit HQ (selvom det kun er delvist) så får vi mere diversitet i konkurrencerne, hvilket jeg mener er en styrke. Jeg tror at når vi har vænnet os til det, så vil vi blive enige om at det er positivt.
CFM (Jonas): Det vil jeg huske på når jeg ser dag 1 til Games 2019 hvor Besrhad Ahmenhad fra Azerbaijdan fejler minimum work requirement på sit første burpee-box-jump over, Rasmus. Og tænke på at fremtiden bliver lys 😉
Rasmus: Haha, hvem husker ikke Eric “the Eel” Moussambani. Det gør sporten mere inkluderende. Præcis som et verdensmesterskab skal være.
CFM (Jonas): Jeg siger tak for invitationen til at komme på prøve. Så må vi tales ved når jeg rammer dine tal og se hvad de er steget til på det tidspunkt! I mellemtiden vil jeg så også sige tak for at du har delt dit perspektiv, ærlighed omkring jeres tanker og holdets niveau og så selvfølgelig det ordsprog eller to du fik delt med os. Som en sidste request vil jeg høre om vi på en eller anden måde kan holde os opdateret på jeres roster.Er det noget I offentliggør på en måde?
Rasmus: Selv tak! Jamen det er godt at jeg kan være med til at bringe det danske sprogs skatte i brug.
Ift. roster så melder vi ikke noget offentligt ud som sådan. Men det kan godt være vi laver en instagram-opdatering eller to.
Du skal nok holde øje med folk der hedder Daniel, Troels, Louise og Martine til Dubai qualifier 😉